Koh Kood i Thailand

Flyv direkte fra København til Bangkok


Hver uge er der adskillige direkte flyafgange mellem København og Bangkok. Selvom direkte afgange ofte er dyrere end afgange med mellemlandinger, kan du med lidt fleksibilitet og tålmodighed finde meget billige direkte afgange mellem København og Bangkok, som f.eks. koster helt ned til omkring 4.000 kroner tur/retur.

Flyv direkte mellem København og Bangkok med Thai Airways

Thai Airways LogoThai Airways tilbyder den måske mest populære direkte rute mellem København og Bangkok. Afgangen foregår dagligt, hvor flyet letter fra Danmark tidligt på eftermiddagen og omkring 11 timer senere lander i Bangkok meget tidligt morgenen efter. For mange er dette den perfekte afgang fra København til Bangkok, da man kan sove ombord på flyet og vågne op til en hel dag i Bangkok. Dette minimerer også risikoen for jetlag.

De sidste mange år, har Thai Airways tilbudt billige, direkte flybilletter mellem København og Bangkok som en del af kampagnen “Purple Prices”. Her tilbydes tur/retur flybilletter til priser på omkring 5-6.000 kroner inkl. skatter og afgifter, hvis man rejser i visse måneder i sensommeren og efteråret.

Personalet ombord på Thai Airways er lokale thaier, maden er som regel virkelig god og den eneste bekymring du sådan set bør have, er om vejret i København arter sig eller om det forsinker den direkte afgang. Det er endnu en fordel ved direkte afgange – man skal ikke bekymre sig om vejr og vind under mellemlandinger kan skubbe til kæden af fly, man skal med.

Flyv direkte mellem København og Bangkok med SAS

SAS logoOgså SAS tilbyder en direkte rute til og fra Bangkok. Selvom denne afgang ikke har helt så poleret et ry som ovenstående afgang med Thai Airways, så er det bestemt en fin afgang til og fra Bangkok, der ligeledes kan findes til fordelagtige priser, hvis man booker flybilletterne og rejser på rette tidspunkt.

En gang årligt afholder SAS nemlig deres store udsalg, hvor prisen på 1.000.000 flybilletter til hele verden sættes ned. Prisen på en tur/retur flybillet mellem København og Bangkok falder her til omkring 5.000 – 6.000 kroner inkl. skatter og afgifter (og i visse tilfælde endnu billigere). Tidspunktet for hvornår SAS’ kampagne søsættes svinger fra år til år, så et godt til vil være, at skrive sig op til SAS’ nyhedsbrev eller løbende holde øje med SAS’ website.

Personalet ombord på afgangen med SAS er dansk, maden er ganske fin og servicen god, omend en klasse under Thai Airways, der dog også har fået tildelt en ekstra stjerne – i alt 4 – af websitet Skytrax, som anmelder luftfartsselskaber.

Transport fra Bangkok lufthavn og til centrum

Når du er landet i Suvarnabhumi lufthavn i Bangkok, har du mange muligheder for at komme fra lufthavnen og ind midt i byen. De fleste tager en taxi direkte fra lufthavnen, men også byens skytrain forbinder lufthavnen med den indre by. Tog, busser og shuttlebusses kan også være en mulighed.

Læs meget mere om transport til og fra lufthavnen i Bangkok.