Koh Kood i Thailand

Attraktioner


Udover Khao San Road, som er en attraktion i sig selv, er der faktisk en lang række attraktioner i området tæt på gaden, som man ikke bør snyde sig selv for. Oplevelserne tæller bl.a. Grand Palace, en bådtur på Chao Phraya River, Nationalmuseet og en række markeder.

Khao San Road

Sydøstasiens mest berømte gade, som i dag er Bangkoks centrum for budgetrejsende og en turistatraktion i sig selv. Her er så godt som endeløse muligheder for at shoppe, spise god mad (f.eks. på gaden), gå i byen, få skræddersyet tøj og meget andet. Læs mere om gadens historie og betydning i dag.

Grand Palace

Én af Bangkoks aller største attraktioner ligger faktisk i gå-afstand fra Khao San Road. Grand Palace har siden slutningen af 1800-tallet udgjort den officielle bopæl for landets højtelskede konge. På thai hedder Grand Palace พระบรมมหาราชวัง, hvilket udtales Phra Borom Maha Ratcha Wang. Læs mere om Grand Palace.

Bådtur på Chao Phraya River

Tæt på både Khao San Road og Grand Palace snor Bangkoks største flod sig. Chao Phraya River er vigtig for byens og landets transport, handel og udvikling, og har givet lokale mad på borderne i århundreder. Går man ned til floden kan man tage med forskellige typer af bådture – nogle på selve Chao Phraya River andre på dets mange bifloder – også kendt som klongerne. Læs mere om en bådtur på Chao Phraya River.


Bangkok National Museum

Over for den store, grønne park tæt på Khao San Road, og tæt på både Thammasat University og nationalteatret ligger et af Thailands bedst kendte og vigtigste museer – Bangkok National Museum. Her udstilles en bred vifte af kunsttykker og historiske artefakter, såsom urner og relekvier efter den royale slægt.

Phra Sumen Fort

Den ene halvdel af de to tilbagestående forts i Bangkok hedder Phra Sumen Fort, og blev bygget i 1783 for at styrke forsvaret af Bangkoks gamle bydel over for de angrebslystne burmesere. Phra Sumen Fort forsvarede dengang Chao Phraya River, som var en af byens absolut vigtigste livsnerver. Fortet ligger i dag i en hyggelig lille park ved navn Santichaiprakan Park, som også er en spadseretur værd.

Democracy Monument

Dette store monument af ren granit blev bygget i 1940 og ligger i midten af en traffikeret rundkørsel. Formålet med Democracy Monumentet er at mindes landets tidligere monarki, samt nu at symbolisere et moderne og vestenligt Bangkok. Monumentet er Bangkoks svar på Frankrigs Arc de Triomphe.