Koh Kood i Thailand

Do’s and Don’ts


Hvis du besøger Khao San Road, er det måske første gang, du er i Thailand. Er du i tvivl om, hvad du bør og ikke bør gøre på eller omkring Khao San Road, skal du læse videre her. Mange af punkterne gælder for Thailand (og Sydøstasien) generelt.

Do’s

  • Banan pandekage

    Banan pandekage sent på aftenen.

    Spis en banan-pandekage på gaden og nyd det show, som kokkereringen ofte indebærer.

  • Hav altid små sedler, som i de fleste tilfælde er nemmest at betale med.
  • Tjek altid værelset, før du endeligt bestemmer dig for at bo der. Læs mere om at overnatte på Khao San Road.
  • Vær respektfuld over for landets traditioner. Omgå og omtal templer (Wat’s), Buddha-figurer og kongefamilien med stor respekt.
  • Køb og spis en omgang lækre og sprøde forårsruller på gaden.
  • Bestil en stor, kold Chang på en café og betragt den aktive gade. Og bestil så én mere.
  • Prutter du om en pris og opnår den foreslåede pris, så køb varen.
  • Vær tilbageholden med at vise følelser og kysse offentligt. Det stemmer ikke overens med den thailandske tradition.
  • Lokal kvinde tilbereder forårsruller på gaden

    Lokal kvinde tilbereder sprøde forårsruller på gaden

    Læs om Thailand og sæt dig ind i landets tro, tradition og historie inden ankomst.

  • Oplev de mange attraktioner, som ligger tæt på Khao San Road. Flere af dem ligger i gå-afstand.
  • Tal med de mange andre rejsende for at udveksle rejsetips og få gode råd om andre destinationer.
  • Spis dine ris op. Ris er grundelementet i det meste thaimad og har altid spillet en vigtig rolle i landets udvikling. Det er meget hårdt at dyrke, høste og behandle ris, hvilket gør det uhøfligt at levne dem til blot at blive smidt ud.

Dont’s

  • Indersiden af en tuk-tuk.

    Lad være med at gå rundt med alle dine penge i lommen, eller samlet et sted. Spred dem lidt ud og tag kun det nødvendige beløb med.

  • Køb ikke juveler og ædelstene, med mindre det er fra en kendt og respekteret sælger.
  • Tro ikke at en tuk-tuk tur rundt i området til 10 baht er et godt tilbud. I stedet ender du med at skulle shoppe smykker og jakkesæt.
  • Hold dig 100% fra stoffer. Strafferammen i Thailand er ekstrem.
  • Tro ikke på alt hvad de lokale siger i turistområdet. Læs mere om sikkerhed på Khao San Road her.
  • Lad være med at vifte dine  værdifulde genstande omkring dig. Tjek din iPhone diskret og hav altid småpenge adskilt fra større sedler.
  • Rør aldrig en thai på hovedet, da det betragtes som et helligt og rent område.
  • Tag ikke for meget tøj med. Man bruger som regel mindre end forventet.
  • Hids dig ikke op hvis noget bliver forsinket eller ikke foregår som forventet. Det hele ordner sig i langt de fleste tilfælde, selvom det sikkert tager lidt længere tid. I det hele taget accepteres offentlige følelsesudbrud ikke.
  • Lad dig ikke overvælde af de mange sælgere, som alle forsøger at få din opmærksomhed. Hvis du ikke vil i kontakt med dem, så smil, ryst på hovedet og gå upåvirket videre.